Vemmelev

Menighedsrådet, butiksbestyrelsen i Dagli’Brugsen og Lokalrådet kunne glæde sig over en fyldt p.plads med op mod 150 børn og hertil ledsagende forældre og bedsteforældre.  

I Vemmelev blev fastelavn fejret søndag den 19. februar. Menighedsrådet, Dagli’Brugsen og Lokalrådet stod bag nogle festlige timer for både små og lidt større børn. Dagen startede med gudstjeneste i Vemmelev Kirke, hvor alle børn og voksne var opfordret til at møde udklædte, få en god historie om Gud og synge sig glade på dagens salmer. Herefter gik alle i samlet flok til P.pladsen ved Dagli’Brugsen, hvor der er gjort klar til Slå katten af tønden. Børnene blev delt op i aldersgrupper og der blev fejret kattekonger og -dronninger, når tønderne er smadret til ukendelighed. Børnene fik slikposer og fastelavnsboller, mens de voksne kunne varme sig på gratis kaffe og hertil købe billige fastelavnsboller.

Brugspladsen fyldt op.
Konrad og Lærke blandt de dygtige og løb med æren af titler som kattekonge og kattedronning