Referat fra statusmøde mandag den 4. juni 2018 kl. 19.30 til 21.00 i cafeteriaet, Vemmelev Hallen.
Afbud: Ingen.
Tilstede: Jørgen, Egon, Ib, Stig, Pia og Jytte.
Dagsorden:
- Orientering fra formanden.
- Orientering fra næstformand.
- Orientering fra kasserer.
- Orientering fra sekretær.
- Eventuelt.
Ad. 1. Formanden bød velkommen til Statusmøde. Jørgen foreslog, at vi i forbindelse med udsendelse af den årlige indbetaling på kr. 50 også sender et nyhedsbrev med ud til medlemmerne.
Ad. 2. Næstformanden har ingen bemærkninger.
Ad. 3. Kassereren oplyste, at lokalrådet havde overført kr. 23.155,- til Lyslauget konto. Ib havde forsøgt, at komme ind på SEAS-NVE side, så han kunne følge strømforbruget. Det var ikke muligt, da han skal have et Nemid til erhverv.
Ad. 4. Sekretæren oplyst, at lokalrådet havde lavet et slutregnskab pr. 1. juni 2018. Lyslauget skylder kr. 124,91 til lokalrådet for en strømregning fra SEAS-NVE.
Der vil på et tidspunkt komme en regning på etablering af nye blomsterløg i parken. Parken mistede nogle rækker løgplanter, da kablet blev gravet ned. Betaling af nye blomsterløg blev lovet inden Lyslauget blev stiftet af Jytte Knuth.
Afdelingslederen fra Vej og Park anmodede om et sæt tegninger, hvor kablet er nedgravet, Lyslaugets vedtægter og en liste over bestyrelsen. Er afleveret.
Afdelingslederen fra Vej og Park havde læst vedtægterne igennem og i den forbindelse havde han en bemærkning til sidste punkt. Der fremsendes et ændringsforslag fra Slagelse kommune, som skal behandles på næstkommende generalforsamling. Ændringsforslaget går ud på, at hvis der bliver penge tilbage på Lyslaugets konto, i tilfælde af, at Slagelse kommune overtager belysningen i parken om f.eks. 4 år, så skal pengene indgå i kassen hos Vej og Park.
Ad. 5. Pia synes, det skal tydeliggøres hvad pengene skal bruges til.
Næste møde i Lyslauget er ikke berammet endnu.
Den 17. juni 2018, referent Jytte Knuth, sekretær.