Vemmelev

Lokalrådsmøde onsdag den 6. oktober 2021

Vemmelev Hallens Cafeteria

Tilstede: Poul, Ove Susanne, Peter, Elin, Knud

Afbud: Jesper

Dagsorden med REFERAT:

  1. Godkendelse af Referat fra Lokalrådsmøde den 8. september 2021: Ingen bemærkninger, underskrevet.
  2. Orientering fra formanden: Intet specielt som ikke er under de andre punkter.
  3. Orientering fra kassereren: På kontoen: kr.: 53.942-. Gebyr til Sydbank kr. 300-/kv.
  4. Trafikfokus i Vemmelev – noget nyt: Vi har fokus på problemer med udkørsel til Borgergade fra Dagli’Brugsen samt Stationsvej i det hele taget. Udkørsel forbudt her, mange kører ud alligevel. En mulighed kunne være 3D effekt ved indkørslen. Vi ønsker nyt forslag til chikanerne på Borgergade. Folk kører for hurtigt på Vandværksvej, hastighedsskilt ønskes.
  5. Vemmelevfilm – Landsbyfilm -produktion er afsluttet: Filmen skal på hjemmesiden, Hvem kan den ellers sendes til? Knud kom med forslaget om at lave en Bosætningsfestival, kan ikke nås før 2023.
  6. Hjemmesiden/Facebook: Jesper lægger løbende ting på FB.
  7. Tryghedsambassadører i Vemmelev – fokus på Nabohjælp. Borgermøde sammen med Politiet: Vi arrangerer borgermøde i marts/april 2022. Ang: Nabohjælp, politi, tryghedsambassadører.
  8. Aktivitet til forebyggelse af ensomhed blandt ældre. Der står kr. 20.000 til formålet. Turen er planlagt til 27. oktober kl. 10 fra Dagli’Brugsen i Veteranbus til Danmarks Busmuseum i Skælskør. Rundvisning med efterfølgende middag – leveres fra Kildehuset – og efterfølgende kaffe og kage. Hjemtur over små veje. Pris 50 kr. pr næse. Annonce i Ugeavisen, opslag og mund-til-mund skal gerne fylde bussen med op til 45 personer. Herfra deltager: Poul, Ove, Peter, Susanne evt. Elin.
  9. Fællesskabsbussen 28. sept.: Holdt på Brugspladsen. For få fremmødte. Frivillige og foreningslivet er ikke rigtig kommet i gang endnu. Kommunen evaluerer efterfølgende.
  10. Valgbussen til Vemmelev – Slagelse Kommune. Mobilt brevstemmested lørdag den 6/11 kl. 12.30-14.00, hvor man kan brevstemme. Holder i Vemmelev ved Brugspladsen. Slagelse Kommune er tovholder.
  11. Tour de France: Intet nyt.
  12. Valgmøde forud for Byrådsvalg den 16. november. Planlagt til den 3. november i HUSET. Alle partier er inviteret, de fleste partier har meldt deres ankomst. Deadline 27. okt. Ordstyrer skal udpeges – forslag ønskes. Poul laver pressemeddelelse til avisen.
  13. Gåtur i Vemmelev: Genoptages den 7. oktober 2021 kl. 09.30. Er lagt på FB og sendes til Sjællandske.
  14. Eventuelt: Poul beder bestyrelsen sende portrætfotos til ham.

Næste møde: Tirsdag 09. november kl. 19.30.

Således opfattet af Susanne 07.10.2021