Vemmelev

Røde kinder sammen med Kong Vinter

Glade røde kinder og endelig kom sneen med ”Kong Vinter”

På 2 bakker ned mod Bakkelyskov, var der liv og glade dage i sidste weekend. Snefald onsdag aften var i så store mængder at børn og voksne over 3 til 4 dage boltrerede sig på slæder og kælke i susende fart ned mod skoven. Det medførte flere røde kinder. Smil over læberne var ikke til at tage fejl af fornøjelsen ud i den friske vinterluft. Mange af de små udtrykte glæde og ivrighed, idet flere således oplevede sne- og vintervejret for første gang. Hvor har vi nu gemt slæden fra tidligere – ja der meldes også om hurtig udsolgt i forretningerne.

Dette festlige skue skulle belønnes, lød det fra Lokalrådet, som fangede de små og store glade børn og delte chokolade og kiks ud ved foden af kælkebakkerne.

De bedste vinterhilsner fra Lokalrådet for Vemmelev og Omegn

Poul Th. fm

frost og solskin ned ad bakken
i susende fart
mange på Bakken
højt humør